Testimonial_salaojakympit

Nye maskiner sparer tid og penge


- Norcar, der er fremstillet i Uusikaarlepyy, er det eneste mærke af minilæssere i firmaet Lantmännen Agros, fortæller Tuomas Reinikainen (til højre). Taneli Kiviniemi lærte minilæsseren at kende på demodagene hos Lantmännens Agro.

Lige før jul blev fem Norcar minilæssere leveret til Salaojakympit Oy-selskabet. På arbejdsstedet så de frem til maskinernes ankomst. - Vi er nu gået helt over til kun at have vores eget udstyr. Det har vist sig at være den mest fordelagtige model, siger Taneli Kivimäki..

Virksomheden, der er specialiseret i reparation af drænsystemer og stormvandsafløb, blev grundlagt i 2006. Virksomheden, som ligger i kommunen Reisjärvi, startede sine aktiviteter i de nærliggende områder. I dag betjener virksomhedens 80 ansatte på de 8 driftssteder kunder over hele landet. Virksomhedens omsætning er vokset støt.
- Sidste år nåede vi milepælen på seks millioner, og næste år forventer vi en betydelig stigning, siger TANELI KIVINIEMI, en af virksomhedens grundlæggere. Virksomheden har stort behov for maskiner.
- Vi følger et princip om, at vores maskinpark skal være moderne. Det giver vores operatører mulighed for at udføre et godt stykke arbejde, og vi sparer reparationsomkostninger. En virksomhed uden store kapitalressourcer har ikke råd til nedetider for maskinerne; de skal i stedet være i brug hele tiden. I timer betyder dette ca. 1.000 timer pr. år pr. maskine, forklarer Kiviniemi.

Resultatet af en omhyggelig sammenligning

Forud for købet gik lange og hårde forhandlinger med TUOMAS REINIKAINEN hos Lantmannen Agro.
- Vi havde tre maskiner til vurdering, og vi besluttede os for den bedste, siger Kiviniemi.
Hver maskine blev testet i en uge med forskellige arbejdsopgaver, og det tog ikke lang tid at finde vinderen.
- Norcar var den mest komfortable i brug. Den er praktisk, og vi følte med det samme, at det var vores. Den var montørernes foretrukne, og det er meget vigtigt for os. Læsserne designes i Finland til de lokale forhold. Norcar har de bedste terrængående egenskaber. Navnlig på vådt og blødt terræn er det en stor fordel, at alle fire hjul konstant er i kontakt med jorden. Chassiset er leddelt på midten, hvilket er en sikkerhed. Trækegenskaberne er virkelig gode, og vi kan f.eks. køre på græsplæner uden at beskadige dem, siger Taneli Kiviniemi. Kunderne er også meget glade for det store udvalg af redskaber til Norcars minilæssere, der produceres i Uusikaarlepyy.

Norcar var den mest komfortable i brug. Den er praktisk, og vi følte med det samme, at det var vores.

Salaojakympit har brug for maskiner med brede dæk, et langt og bredt skovlblad, pallegafler, boreudstyr og ekstra forlygter.
- En teleskopbom er absolut nødvendig. På byggepladserne flyttes overskydende jord til en lastvogn med fladt lad, som bommen skal kunne nå.  Norcars minilæssere er nemme at vedligeholde, fordi du kan åbne servicelugen uden brug af skruetrækker. Men vi har stadig ikke haft brug for at reparere maskinerne, siger Kiviniemi med et smil.
Salaojakympit tog den første af minilæsserne a6226 i brug i foråret. Nu har de købt fire mere af samme model plus en minilæsser af modellen a 7236.  Kiviniemi forventer at udskifte dem med nye maskiner i løbet af de næste fire til fem år.
- Toumas tager maskinerne tilbage, og det er altid muligt at udskifte dem, tilføjer Kiviniemi.
En konsolideret gruppe af kunder har mange års erfaring med brug af Norcars minilæssere.
- Norcar er Lantmännen Argos eneste mærke af kompakte læssere i deres maskinpark, og de er samtidig nøglen til vores salg uden for agrarsektoren. Vi har blandt andet arrangeret demodage med fremvisning af et udvalg af modellerne. Det betaler sig at rette marketingindsatsen mod et bredere område, siger Tuomas Reinikainen.
Inden for landbruget finder en større omstilling sted, i og med at landbrugenes arealer bliver stadig større. Mange landbrugere nedlukker driften eller udvider deres operationer og starter kontraktarbejde.
- Det er en stor fordel at kunne nå ud til kunder uden for det traditionelle landbrug, f.eks. virksomheder i den grønne anlægssektor eller inden for bygningsadministration, tilføjer salgsdirektøren hos Norcar.

Aktiviteter året rundt

Salaojakympit fokuserer på dræning omkring bygninger, dvs. arbejde med at løse problemer med indendørs luftkvalitet. I løbet af årene har virksomheden drænet omkring 1.500 konstruktioner af alle slags. Arbejdet med dræning vedrører ikke kun isolerede huse, men også bygninger i byerne og boligkomplekser, haller, skoler og lader. Firmaet er aktivt hele året rundt. Kiviniemi fortæller os, at mange husejere allerede har indset det nødvendige i at lade dræning udføre. Men det er ikke nok, hvis husejeren bare tror, at "nogle få rør" under huset er tilstrækkeligt. Hvis dræningssystemet ikke er forsynet med inspektionsbrønde og fugtisolerende måtter, så kan huset ikke ånde, og der vil hurtigt opstå problemer med fugt og dårligt indeklima.
- De alvorligste problemer findes i huse bygget i perioden fra 1970'erne til 1990'erne, og hvor husets træstruktur ofte starter under overfladeniveauet og er støbt ind i fundamentet. Væggen suger fugt op fra jorden, og det kan ikke ses med det blotte øje. Et tegn på fugt er lugten af mug, og flager går løs af fundamentet, som revner, siger Kiviniemi.
Virksomheden investerer i udstyr, der på alle måder effektiviserer arbejdet.
- Montører har sømpistoler og værktøj til alle mulige formål, kanterne er forskårne, og vi har vores egne forseglingsstriber til den øvre kant af isoleringsmåtten. Derfor kan vi udføre arbejdet på kort tid. Fra næste år vil vi endvidere bestille udstyr til reparation af dræningssystemer hos Lantmännen Agro, dvs. hos brødrene Reinikainen. Det er altid en fornøjelse at købe af folk fra Reisjärvi, vores byfæller. Konkurrencen er hård, men pålidelig levering, konkurrencedygtige priser og venlige samarbejdspartnere var det, som gjorde udslaget for os, smiler Kiviniemi.
I vores eget firma er det vigtigste ved Kiviniemi, at ånden er god.
- Vi er nu den største aktør på markedet, og her i huset har vi en høj arbejdsmoral og er ikke bange for at tage fat. Alle vores medarbejdere er rare mennesker; det fleste af dem er fra landet. Hjemme og på den lokale egn har de lært at arbejde hårdt, og de ved, hvad det betyder at arbejde.  Takket være denne bagage ved vi, at det vil lykkes for os nu og i fremtiden. Vi ser ydmygt på fremtiden med taknemmelighed, siger Taneli Kiviniemi.

Tekst og foto: Anne Yrjänä